jordemoder.net

Design din fødsel!


Amning - fra bekymring til tro på sig selv

Marlene fortæller om sit ammeforløb

Oktober 2016

Efter at have født min søn gik amningen rigtig fint i første omgang. Mælken løb til efter 2-3 dage og jeg tænkte at det er jo let nok det her amning. 


Da der er gået små 2 uger kan jeg dog fornemme at tingene ikke er som de burde være. Det viser sig også at han ikke har taget særlig meget på da vi vælger at få kontrolleret det ved sundhedsplejersken. 


De forslår at vi supplere med modermælkserstatning. Dette var jeg dog ikke helt så begejstret for og valgte derfor at tage kontakt til Karen. 


Vi fik i første omgang hjælp hen over telefonen, efterfulgt at en konsultation hvor vi gik amme stillingerne igennem og gik i gang med at pumpe med elektrisk pumpe samt lacht aid. I løbet af 2 uger kom amningen igen op og køre på et acceptabelt niveau.


Jeg har dog hen af vejen haft et par udfordringer, men jeg lærte at man skal stole på sig selv og have tillid til at kroppen/brysterne godt kan hvis man vil, men havde jeg ikke fundet ud af hvis jeg ikke havde fået hjælp af Karen. 


Nu er vores dreng 9 uger og har nu i et par uger kørt fuldamning uden nogen supplering af hverken det ene eller det andet og jeg elsker det.