jordemoder.net

Design din fødsel!

Pernille blev under graviditeten klar over, hvad der var vigtigt for hende
Pernilles fødselsberetning
februar 2014

Jeg havde gået til fødselsforberedelse hos Karen så denne gang var jeg mere end forberedt da vandet gik om morgenen den 15/2. Jeg havde lidt plukveer i løbet af formiddagen. Ikke noget jeg skulle koncentrere mig om, så jeg benyttede tiden til at sidde på min fitness bold og lave nogle af de øvelser vi havde lært til fødselsforberedelsen.


Ved middagstid begyndte de rigtige veer at vælte ind over mig. Startede med nogle stykker som bare overtog hinanden i ca 10 min. Derefter lå de ca hvert 3 min af 1 min varighed. Kl halv to var der kun ca 11/2-2 min mellem og et bad gjorde ikke den store forskel så vi aftalte med min jm at vi skulle mødes i Haderslev lige så hurtig vi kunne. Jeg brugte rigtig meget vejrtrækningsøvelserne og forsøgte på at være afslappet og arbejde med veen. Men uanset hvad var sådan en køretur ikke særlig sjov (hven har fundet på der skal være sving op til et sygehus?) Vi var der 14.10 og jeg var 6 cm åben. Jeg fik et klyx og puha det var slemt ude på toilettet hvor veerne virkelig rykkede i mig ligeså snart jeg tænkte på at røre på mig. Jeg kom efterfølgende i karbad. Veerne forlod mig aldrig helt og lå altid og murede helt vildt. Da jeg havde lagt i karbadet lidt måtte jeg (nok knap så kærligt og bestemt beden manden om at få fundet det musik jeg havde med og så ellers indfinde sig på sin plads og gøre sit arbejde (strøg) Ja han troede han havde god tid da det sidst havde taget sin tid at føde så han havde da masser af tid til at stå og sludre ned jdm.....


Ca Kl 15.30 fik jeg lov at presse og 15.33 kom den lækreste lille dreng ud .


Og jeg kom til at føde i vand som var min drøm med storebror men som aldrig lykkes dengang og havde faktisk ingen forhåbninger om det denne gang. Men jdm skulle nok heller ikke prøve på at ville flytte mig så havde jeg nok bandet fælt


Det var en hurtig omgang og en noget anden oplevelse end sidste gang som tog 28 timer fra første ve og endte med epi og vedrop.


Jeg følte godt nok jeg havde mest lyst til bare at gå ved de stygge veer, ikke fordi de gjorde så ondt ( eller jov det gjorde de) men fordi de bare kom HELE tiden.


Jeg nåede ikke så meget egentlig hypnose men blev da nusset lidt (efter at have befalet det) og rolig musik som faktisk var rart at få på. Men havde hvis ikke lige overskuddet til den store hypnose snak men vi klarede den uden nogle former for smertestillende


En helt fantastisk fødsel som jeg til enhver tid vil gøre igen og følte jeg havde fået mange ting med fra fødselsforberedelsen, både konkrete ting men også men masse tanker som var kommet igennem snak om tidligere fødsler så jeg var helt klar på hvad jeg ville og ikke ville have.